En gæst´s tanker efter træffet.
Overskrift 1
Hej Lillian
Steen skulle holde tale for nogle mænd i går,han var meget berørt over lørdagens oplevelser og skrev om det i sin tale, jeg synes den er værd at læse, derfor sender jeg den til dig.

Hilsen Else
___________________________________________________________________________

Nogle har mad, og kan ikke spise
andre kan spise,men har ingen mad.
Jeg takker dig Gud, jeg er så glad:
For jeg kan spise og jeg har mad.

Dette bordvers sang de på Kysten, hvor jeg i lørdags mødte en del tidligere beboer, nogle af deres børn, og et par lærer.Det rigtige navn er Kystsanatoriet, og lå på Als.Fra 1899 til engang i 70'erne.Børn fra hele landet kom der,i kortere eller længere tid, når de havde behov for at komme lidt hjemmefra.

Kysten eksistere ikke mere!

En lærer fortalte følgende fra dengang:En pige spurgte ham pænt, om han slog sin kone?Pædagogisk forklarede han, at nok kunne mand og kone være uenige, men det betød ikke, at de skulle slå.Pigen svarede bare lakonisk, at, nu slog far ikke, for han var i fængsel!Denne sandfærdige historie stammer vel fra 60'erne,og jeg tænkte i det stille, at samfundet og vores reaktion som ansvarlige voksne, vel ikke har ændret sig så meget.

Og børnene? Der var flest piger dengang,og flest piger med til træffet i lørdags.Og de mindedes, mindedes de gode oplevelser, de gode lærer,og den indsigtsfulde plejemor.Enkelte kunne også huske tårer,og den plagsomme hjemve.Fotos gik rundt, tremmesenge og spisesal blev genkendt.Den smukke allé blev omtalt, lige som breve der blev modtaget, var kostelige skatte.Og hvordan de, der fik pakker hjemmefra, fik dem forvaltet af plejemor.Det månedlige besøg til de heldige...Der var mange ting at tale om, at huske - for de har været med til at forme.

For iagttageren, mig, kunne det undre, at der slet ikke blev talt om, hvorfor de børn skulle afsted.Kun læreren der tog ordet, havde mod til at nævne den uhyggelige læsning af social- og politirappporter.Hans egne refleksioner gennem livet,over, hvad mmange af børne havde oplevet, og skulle hjem til - igen! Børnene fik en pause i livet, og det blev da også nævnt,at mange græd, når de skulle tilbage.Måske en blanding af sorg over adskillelsen fra det trygge, og den hverdag, der stod truende foran dem?

" Den bedste tid i mit liv"!, kunne flere fortælle.For mig en hårdrejsende påatand, og sikkert rigtigt!Hvordan kan det være bedre, at være på instution,end hjemme?Værst er det, at tænke på, at vores samfund ikke har ændret sig nævneværdigt.Alt for mange børn har det bedst, når de er fjernet hjemmefra.

Kysten hvilede på et solidt kristent grundlag:Lad os lytte til deres aftensang, som personalet sang:

"Lyset slukkes, alt er stille,
se i nåde Gud, den lille.
Tak for dagen, og tak for livet,
tak for alt, hvad du har givet.
Tak på faders og moders vegne,
også tak på mine egne.
Vogt os kærligt oppe fra det høje,
når vi nu har lukket øjet!"
Steen er ven med Else.Hun var barn på "kyst"1958

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.02 | 20:00

Mit navn er Tommy Bundgaard Clausen
Dengang var mit mellemnavn Brian
Jeg har været der men husker minimalt
Derfra

...
26.01 | 09:16

Jeg var på Nysted kystsanatorium ca 64 /67 .. . Jeg vil gerne vide om man på Nysted arkiv kan finde frem til nøjagtig årstal ..

...
19.01 | 12:15

jeg var på kystsanatoriet i foråret 1956 og ind i skoleferien.
Skriver netop lidt på denne historie

...
12.01 | 16:24

Hejsa
Jeg søger oplysninger om 2 halvsøstre som var på et ophold pga. TB i 1947-1948, de kom begge fra Flensborg. Findes der nogen arkiver man kan søge i?

...
Du kan lide denne side