2 søskende

Hej Alle der har været på Augustenborg

Min lillebror Niels og jeg Annette Gregersen kom til Augustenborg i ca.1956.
vores far sejlede, og da vores mor blev syg, måtte vi et sted hen, og vores læge fandt så dette sted.
Min bror var 4 og jeg var 8 år, og det var en frygtelig oplevelse, da vores tog os med.Først med færge og så med taxa.Vi blev modtaget af forstanderinden, navnet husker jeg ikke, og vi blev vist rundt, i huset.
Det var slemt, da vores far tog afsted, da græd vi alle tre.
Vi blev skildt ad,og jeg skulle i skole.det var frygteligt for min bror.Så fik vi deres tøj på.Selv i  dag har han et rædsomt minde, siger han.
Jeg skulle i skole oppe under taget, og det var dejligt, og så skulle jeg hjælpe i køkkenet.Det var ok, men ikke altid, vi ville gerne lege.
Jeg husker ,når der var mad tilovers,kørte vi resterne over til sindsygehospitalet, i en trækvogn.Det lå ikke langt væk.Men det var underligt og se voksne mennesker sidde på den store trappe, og lege med dukker.
Jeg fik fåresyge der,og blev isoleret med en tysk pige  i et lille værelse.Det var nok min værste oplevelse.
Jeg husker ikke hvor længe vi var der, men jeg tror, det var sommer.
Hvor kunne det være morsomt, at snakke med nogen , der også var der, i den periode.
Kærlig hilsen Annette Jepsen fra Nyborg

Overskrift 1

Annette har skrevet en ny hilsen på kontaktsiden d.18 september 2011

Kære alle der har været på Augustenborg

Ja, så må jeg skrive igen, for efter jeg har været inde og læse de mange historier, kommer der flere og flere ting, jeg kan huske.
Bl.a fik jeg fåresyge,og lå isoleret på en lille stue ovenpå, sammen med en tysk pige.Desværre kan jeg ikke huske hendes navn.Og jeg så ikke min lillebror i lang tid, det var frygteligt.Men den anden pige ,fik mange pakker og besøg, som jo kom mig til gode.
Jeg kan også huske en episode, med husets båd, der vist blev  stjålet nede ved vandet, måske nogen husker mere om det.Det håber jeg.
Som tidligere fortalt, kan jeg ikke huske hvad tid på året , min bror og jeg var på Augustenborg, men vi var meget udenfor, hvor vi kørte på små cykler.Jeg husker også vores gåture i skoven, på lange rækker og vist i ens tøj.
Jeg var otte år, og mit mareridt var, at jeg skulle skrive hjem, ret tit syntes jeg.Og der fik jeg mange skældud, for det gik ikke så godt med det skriveri.
Hvor ville jeg ønske, der var nogen, der kunne huske min bror Niels og mig, fra den tid, og måske nogen der havde billeder.
Det var omkring 1956-1957

Mange kærlige hilsner fra Annette Jepsen (Født Gregersen)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Annette Jepsen | Svar 07.04.2013 16.56

Jeg er ofte inde og læse , her på siden. Men der er desværre ingen, der kan huske min bror og mig endnu. Men måske lykkedes det en dag.
Kærlig hilsen Annette

lillian | Svar 16.12.2012 11.41

Mon du har prøvet at se Doris side?der er mange poesivers med navne.Det kunne være der var nogle der sagde dig noget. Jeg håber på at høre mere fra
jer.

Annette Jepsen | Svar 12.12.2012 16.10

Hej !!! Hvis der er nogen der kender lidt til min historie fra Augustenborg, må i meget gerne maile til mig. Kærlig hilsen Annette

Annette Jepsen | Svar 29.10.2012 13.48

Hvis der nogen der kan huske min bror og mig, må i meget gerne skrive til mig.
Det kunne være hyggeligt. Det var i ca. 56-57.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.02 | 20:00

Mit navn er Tommy Bundgaard Clausen
Dengang var mit mellemnavn Brian
Jeg har været der men husker minimalt
Derfra

...
26.01 | 09:16

Jeg var på Nysted kystsanatorium ca 64 /67 .. . Jeg vil gerne vide om man på Nysted arkiv kan finde frem til nøjagtig årstal ..

...
19.01 | 12:15

jeg var på kystsanatoriet i foråret 1956 og ind i skoleferien.
Skriver netop lidt på denne historie

...
12.01 | 16:24

Hejsa
Jeg søger oplysninger om 2 halvsøstre som var på et ophold pga. TB i 1947-1948, de kom begge fra Flensborg. Findes der nogen arkiver man kan søge i?

...
Du kan lide denne side