2. september 2009
Kære Lillian Ernst
Jeg har fået invitation til træf d. 3. oktober 2009.På grund af gigt er jeg ikke så mobil, at jeg har mulighed for at tage turen til Als.Men invitationen fik mig til at gå i gamle gemmer, og der er så først min anbefaling fra plejemor, Frøken Andersen,da jeg rejste fra Augustenborg.Så er der også kopier fra min gamle poesibog:
Agnete Andersen, plejemor:Jeg husker en aften ,da vi sang før aftensmaden kom ind i spisestuen og sagde."Nej, nu skal jeg altså vide hvad det er I synger", sagde hun.Det var sangen:"En lille høne, en lille høstak, et lille futtog, en lille mand/et lille bosted med fire popler,så har du hele det danske land."Frøken Andersen havde kontor i nærheden af køkkenet, og hun havde nu i flere aftener hørt det som on vi sang "en lille pose med fire popler..."Så måtte jeg i gang med at fortælle ungerne, hvad et bosted var!
Det var faktisk plejemor i en nøddeskal , hun fulgte med i alt!
Frøken Jutta Hansen var fra Manø, og hun fortalte meget medrivende om sin barndomsegn.
Jeg bestemte mig til, at på et tidspunkt ville jeg til Manø, og da jeg for et par år siden endelig fik muligheden for at se Manø, så sendte jeg mange tanker til frøken Hansen.Hun havde været assistent på Augustenborg i mange år, jeg husker især, at hun tiltalte plejemor i tredje person:Vil plejemor have mere kaffe?" En søndag ,hvor jeg havde fritimer(jeg havde værelse i stueetagen ikke langt fra køkkenet), så kom frøken Hansen og sagde temmelig rystet, at der var en flok af "københavnerpigerne,"der var stukket af.Fra legepladsen kunne vi se dem over på den anden side af Lillehav.Frk.Hansen opfordrede mig så til at løbe efter pigerne, jeg mente, at så blev det da først sjovt.De skulle nok komme tilbage, og det gjorde de også ½ times tid efter.Frk.Hansen sagde, at når jeg ikke ville løbe efter pigerne. så var det mit ansvar at straffe dem, når de vendte hjem.Jeg anede ikke,hvordan jeg skulle straffe en flok pigebørn(der var vist fire piger), det s agde jeg til de hjemvendte "forbrydere", og en af pigerne foreslog, at de skulle sendes i seng.Den "købte" jeg så, og den næste times tid, lå de fire piger så i sengen, så var det middag,og jeg mente, nu kunne de stå op og gå ned og spise.Derved sluttede den straf.
Ella Thorshøj.Assistent.Jeg mindes hende som meget alvorlig-nok mere rigtigt at sige seriøs- i sit arbejde.
Frøken Rejkjær:Barneplejerske.Vi kom, så vidt jeg husker, samme dag og havde mange gode timer sammen.Rejkjær var med til mit bryllup den 25 marts 1959.Vi skrev sammen i et par år.
Frøken Gram.Barneplejerske.Som hun selv nævner det, så husker jeg hende fra timerne på vagtstuen ved siden af sovesalene.Vi var ret gode til at snakke sammen,mener jeg.
På vagtstuen samledes personalet hver aften til kaffe og snak.Der var en sovesoffa, som den der havde vagt om natten, kunne sove på.Den der havde nattevagt oplevede iøvrigt tit,at der var kravlet et par børn op i sengen om natten.
Marie Kjær.Vi var kun sammen en måned, jeg husker hende som en "slagfærdig" pige.
Edith Frederiksen.Jeg mener hun var i køkkenet.Hvis jeg husker rigtigt, så var hun en dygtig kokkepige, der lavede noget fantastisk remulade(!)Jeg fik opskriften af hendes remulade i bryllupsgave.
B.Olsen.Hun havde noget med vasken at gøre (mener jeg).Talte med lidt accant og var en meget hjælpsom dame,hun hjalp mig en dag hvor min kjole gik i stykker-jeg hang fast i et dørhåndtag.
Eftersom vi(personalet) var på efternavn, så undrer det mig lidt at de næste to bruger mit fornavn.Måske var det nye tider, der var på vej, eller måske var det en venindeform.Jeg ved det ikke.
Anni Ulbrech mener jeg var barnepige, hun blev kaldt frøken Anni.Havde et vidunderligt smil.
Hanne Sørensen, hun var vist barnepige.Jeg tror,hun kom samtidig med frøken Anni.Jeg husker,hun havde et godt humør og trallede meget...
Inger Schicki.Hun var barn på kysten.Det ældste barn på det tidspunkt.Jeg tror hun var 15 år.Hun fik det lille værelse,der lå modsat side af vagtstuen.Plejemor mente,hun var for gammel til at ligge sammen med børnene i sovesalen.Det forekommer mig,at hun havde gået i samme skole som frøken Anni, men de havde ikke noget med hinanden at gøre.De kom vist samme dag.Eftersom Inger var så meget ældre end de andre børn, så blev det sådan, at hun tilbragte det meste af fritiden sammen meed mig.Jeg var netop blevet uddannet som porcelænsmaler.Inger besøgte mig flere gange i mit nye hjem og var også sammen med mig hjemme hos min far, efter hun var rejst tilbage til København .Vi skrev sammen ,indtil hun rejste til USA.Jeg vil meget gerne i kontakt med hende igen.
Der var en lille pige,3 årige Elke, mørkhåret med pandehår.Hun kom fra Sydslesvig, hun knyttede sig meget til mig og kom tit på mit værelse.Hun elskede at tage billedet af min kæreste og sige:!Das is mein onkel,frøkke Møller."
Der var en dreng,jeg mener han hed Mikael.Han var ked af at skulle i brusebad om morgenen.Hans bedstemor,som han boede ved, skulle på rekreation efter en operation, derfor kom han på Kysten.Han fortalte, at hans"bedste", havde sagt , han aldrig måtte soppe i vand.Derfor var han ked af brusebadet.Jeg fortalte det til plejemor.Så blev der købt et par gummistøvler,som Mikael kunne tage på i brusebadet hver morgen.
Jeg havde arbejdet på andre børnehjem inden, jeg kom til Augustenborg,og jeg opdagede hurtigt,at på Kystsanatoriet var det så absolut lagt an på,at børnene skulle være udenfor.Det var jo først og fremmest beregnet for svagbørn, der havde brug for lys og frisk luft.Der var så godt som intet legetøj eller beskæftigelsesmidler inden døre.Ikke engang noget lim, var der.Så alt min neglelak blev brugt som lim!Efter en snak med plejemor, så forhandlede hun med sin bestyrelse og fil tilladelse til at købe lidt legetøj.
Jeg mener heller ikke,der var nogen(kun få ihvertfald) bøger til at læse op af.Det gjaldt om at have en god hukommelse,så man kunne fortælle de historier man kendte.
Der vare n 10 årig pige,Anne-Kirstine.Hun sang den sang som plejemor havde skrevet:(mel:Lasse Lasselille).Kære søde lille mor/nu et brev jeg sender/skriver om Augustenbor/som du ikke kender.Vi om morgenen alle gå ud at stå på række/dernæst brusebad vi få/det skal nok os vække.Også er der morgenmad/ih, hvor kan vi spise/hurtigt vi det tomme fad/kan i køk`net vise....
Jeg huske også, at børnene blev afluset, det var mest de børn, der kom syd fra, der havde lus.Børnene skulle også tisse i et glas.Jeg har kogt en del urinprøver,i et glad over en bundsensbrænder på Augustenborg og fandt engang ved testen, en begyndende sukkersyge hos et barn.Det var en stor oplevelse for mig, for plejemor roste mig og sagde, at nu kunne barenet sættes i behandling og få det godt.Jeg mener barnet kom væk fra Augustenborg en af de første dage, hun kom vist på hospitalet.
Det var ikke sjovt, at skulle udlevere børnehjemmets tøj.Især ikke til de store piger.Kysten var et fattigt sted, tøjet var ikke nær så smart som det, jeg havde set på andre børnehjem.Den sidste måned ,jeg var der, fik ihvertfald nogle af de store piger lov til at beholde deres eget undertøj på.De var begyndt at gå med BH og små trusser.,og var bestemt ikke særlig interesseret i Kystens Chokoladebrune bukser!Jeg mener de skrev hjem efter skiftetøj.
Jeg holdt utrolig meget af at være på Kystsanatoriet.Jeg tog senere en pædagoguddannelse og har arbejdet mange steder som pædagog.Selv med den viden, jeg i dag har med børn, mener jeg stadig,at AUgustenborg var et godt sted, både for børn og personale.Det var afgjort frøken Andersens fortjeneste,hun var dygtig og venlig.Men jeg er da ikke blind for, at det må være et chok for et barn pludselig at blive omplantet fra sit private hjem til et børnehjem med mange børn og ukendte voksne.
Men jeg vil vove den påstand, at vi var mange voksne, der ganske enkelt elskede de dejlige unger på Augustenborg!
Hvis en og anden erindre mig eller bare har lyst til at snakke, så er her mit telefonnummer 64711261
Kærlig hilsen til jer alle Ebba Møller
PS. Mit brev og kopier må meget gerne lægges ind på nettet
Ebba Møller med Elke fra Sydslesvig i 1958
Ebba Møller med Elke fra Sydslesvig i 1958