Margit Falkenberg
Bjerggade 27,II
6400 Sønderborg
Rekreation på Kystsanatoriet for kirtelsvage børn 1931 -6 mdr.
Det huskes
Inden afrejsen til Sanatoriet fik min mor sendt et langt linnedbånd påtrykt nr. 37 ca. 30 gange, så de skulle klippes til enkelte numre og så skulle numrene sys på alt det tøj jeg havde med.Jeg gik kun i mit eget tøj.
JEG HUSKER den store sovesal, hvor alle vinduer- midt i vinteren og til min mors store forfærdelse stod på vid gab-hvor jeg blev udnævnt til "hattesamler" (natpotterne),
Der var en stor gårdsplads, bag en tyk mur ud mod alleen,der var fyldt med sand,hvor vi byggede stuer med stole og "bagte sandkager", så da jeg vendte hjem til Sønderborg, duperede jeg hele gaden med min byggekunst i sandkassen derhjemme.
Den første måned måtte vi ikke have besøg, da mine forældre endelig kom pr. cykel og med bange anelser om jeg havde overlevet/,mærkede de til deres store forbavselse,at jeg i grunden slet ikke havde til til deres besøg (i parantes må jeg vist bemærke, at jeg elskede min mor og far rigtig meget!)
Det tynde kirtelsvage barn (jeg have en kirtel på halsen) voksede ikke så lidt i bredden, højde og drøjde, så da jeg første gang mødte min tante Hilda efter hjemkomsten, udbrød hun helt forskrækkelig "du er jo blevet helt firkantet i hovedet" svarede jeg på klingende Vesterbro-københavnsk "hjem si´r de jeg er blevet rundhovedet og du si´r jeg er firkantethoved, man ved snart ikke , hvad man skal tro på!
I de 6 måneder havde jeg fuldstændig glemt mit dejlige sønderjyske modersmål, nabobørnene i Ørstedsgade fortalte senere, at de blev næsten bange for mig, og jeg var jo bare 6 år.
I et tilbageblik selv så mange år efter tror jeg, at opholdet i Augustenborg har sundhedsmæssigt gavnet mig.
Sønderborg sept 2009
Margit ved trappen ud mod parken.1931
Margit ved trappen ud mod parken.1931