Min lillebror Niels og jeg Annette Gregersen kom til Augustenborg i ca.1956.
vores far sejlede, og da vores mor blev syg, måtte vi et sted hen, og vores læge fandt så dette sted.
Min bror var 4 og jeg var 8 år, og det var en frygtelig oplevelse, da vores tog os med.Først med færge og så med taxa.Vi blev modtaget af forstanderinden, navnet husker jeg ikke, og vi blev vist rundt, i huset.
Det var slemt, da vores far tog afsted, da græd vi alle tre.
Vi blev skildt ad,og jeg skulle i skole.det var frygteligt for min bror.Så fik vi deres tøj på.Selv i dag har han et rædsomt minde, siger han.
Jeg skulle i skole oppe under taget, og det var dejligt, og så skulle jeg hjælpe i køkkenet.Det var ok, men ikke altid, vi ville gerne lege.
Jeg husker ,når der var mad tilovers,kørte vi resterne over til sindsygehospitalet, i en trækvogn.Det lå ikke langt væk.Men det var underligt og se voksne mennesker sidde på den store trappe, og lege med dukker.
Jeg fik fåresyge der,og blev isoleret med en tysk pige i et lille værelse.Det var nok min værste oplevelse.
Jeg husker ikke hvor længe vi var der, men jeg tror, det var sommer.
Hvor kunne det være morsomt, at snakke med nogen , der også var der, i den periode.
Kærlig hilsen Annette Jepsen fra Nyborg